Når du går hen til køledisken i
supermarkedet, for at købe en kylling. Tænker du så over hvordan dyret har haft
det inden? eller hvilken lidelser det har gået igennem for at ligge på netop
din tallerken fredag aften?
Vi mennesker tænker nogle gange for
meget på os selv. Selvom om dyrene er længere nede i fødekæden end os, så er
det ingen undskyldning for at behandle dyrene på en horrible måde.
Vi vil komme ind på både slagtekyllinger,
æg læggende høns, signaler og avl, men vi starter med kødproduktion,
så god fornøjelse fra Sofie
Krumbach, Tim Clausen, Johan Isak Fink Lundtoft, Kristian Helmsmark og Pernille
Nexø J
Biologi maj 2012.
Kødproduktion i
det konventionelle: Da
slagtekyllinger ofte går tæt sammen på grund af ren økonomiske fordele er der
dog også ulemper. Den hønsefarm som Kentucky
Fried Chicken får
deres kyllinger fra, der skærer de det yderste af deres næb af, for at undgå at
de skader hinanden. Det sker når de er helt små. Man tager en brændende varm
kniv og skærer det yderste af næbbet af. Desværre sker der ofte det at når de
bliver lidt større får de svært ved at tage maden op fra jorden og kan gå hen
og sulte ihjel. De dør dog ikke af sult men når de bliver alt for svage og ikke
kan rejse sig op bliver de ofte trampet ihjel, da kyllingerne står så tætte
sammen.
Nogle
steder bliver kyllingerne fedet så meget op ved hjælp af hormoner, at
kyllingens krop er som fuldvoksen, men deres ben og hjerte er som kylling. Det
der ofte sker er enten at deres ben ikke kan holde dem oppe eller at de får
hjerte stop, da de ikke kan bevæge sig i den fortættede kyllingehal og hjertet
ikke er vokset med kroppen så det skal arbejde dobbelt så hårdt. Hvis deres ben
ikke kan holde dem ender de med at ligge på jorden og blive trampet ihjel af
den store kylling mængde.
Kødproduktion økologisk:
Flokke med økologiske høner består af op til 3.000
dyr.
Der er krav om vinduer i staldene, så der kan komme
dagslys ind. Der skal være reder og siddepinde til hønerne. Der må maksimalt
være 6 høner pr. m2 i
nettoareal, som er ”ren plads” det betyder at der ikke må stå noget på den m2.
Derudover skal mindst 1/3 af gulvarealet være dækket med enten strå,
høvlspåner, sand eller tørv.
Hønsegårdens størrelse skal minimum svare til 4 m2
pr. høne, hvor jorden overvejende skal være dækket af græs. Derudover skal der
være mere end én hønsegård, sådan så de enkelte hønsegårde kan være fri for
høner mindst ét år af gangen.
Fjerkræ til både kød- og ægproduktion
skal være under 3 dage gamle ved indsættelse i det økologiske system.
Behandling
Der er særlige krav til
slagtealder for alle fjerkræarter.
Særlige regler for velfærd
omfatter bl.a. max. grænser for dødelighed og fjerpilning.
Næbtrimning er ikke tilladt.
Vaccination er tilladt, og tæller
ikke som en behandling.
Fjerkræ der er behandlet med fx
antibiotika mere end én gang, kan ikke sælges som økologisk.
Alle behandlinger eller
indgreb i den økologiske hønse flok skal føres i en logbog.
Slagtekyllingernes liv
Slagtekyllingernes
liv starter den samme dag som de er født, og ender 40 dage efter. De kommer fra
rugerierne rundt omkring i landet. Produktionen af rugeæg til slagtekyllinger
sker i særlige stalde. Hver hane har 10 høner som han skal befrugte og der er derfor
flere høner end haner. Hønerne ligger æg når de er 22 uger gamle, og lever til
de er 62 uger gamle. I de 40 uger den lever i ligger den ca. 140-150 æg. Det er
dog ikke alle kyllingerne der kommer ud af æggene som der bliver brugt. Kylling
farmene kan ikke bruge haner, da haner er dominerende og der risikeres at komme
hanekamp. Når kyllingerne er klækket ud bliver de sat på et transportbånd hvor
der står nogle og tjekker om det er hanner eller hunner. Hvis det viser sig at
være en han så bliver den smidt ned i et gas kar og gasses. trist.
Der
bliver ca. leveret 40.000 kyllinger til kyllingefarmene. I kyllingefarmenes
stalder hvor kyllingerne lever skal temperaturen ca. være 32-33 grader.
Temperaturen sænkes til 31 grader efter den første uge og efter 30 dage til 21
grader. Da de har brug for mere varme når de er små og nyklækkede.
Kyllingeproducenten
går gennem stalden flere gange dagligt, for at inspicere kyllingerne.
Producenten kan bl.a. bedømme kyllingerne på, hvordan de opfører sig og hvordan
de pipper. Eventuelle døde kyllinger indsamles og syge eller svage kyllinger
aflives. Siden slutningen af 1980'erne har man i den danske kyllingeproduktion
været meget opmærksomme på, at kyllingerne kan være inficerede med Salmonella.
bakterierne gør som hovedregel ikke kyllingerne syge, men hvis de via madvarer
når frem til mennesker i et tilstrækkeligt højt antal, kan mennesker blive syge
Kyllingerne
indfanges med en særlig fangemaskine. Fangemaskinen består af en lille traktor
med et påmonteret transportbånd. I den ene ende af transportbåndet sidder nogle
roterende cylindre med bløde, lange ’gummifingre’. Det kaldes et
"fangehoved". En operatør bevæger langsomt fangehovedet ind mellem
kyllingerne, der føres op på transportbåndet. Kyllingerne køres til den anden
ende af transportbåndet, hvor de anbringes i plastkasser og bliver
transporteret til slagteriet.
Lidt
over 1/3 af det fjerkrækød, der sælges i Danmark, er produceret i andre lande.
Forbruget
af antibiotika i den samlede europæiske kødproduktion ligger mellem 68-165
milligram pr. kilo kød. Danske landmænd bruger 53 mg pr. kilo kød, men niveauet
er lavere i de andre nordiske lande. Antibiotikaresistens udgør ifølge
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, en af de største trusler mod
menneskesundheden. En trussel, der kun kan bekæmpes, hvis overforbruget af
antibiotika ophører. Videnskaben viser en klar sammenhæng mellem forbruget af
antibiotika til dyr og forekomsten af resistente bakterier i dyr, der overføres
til mennesker gennem kød.
Hyppigste slagtnings metode:
Fjerkræ som kyllinger slagtes på fjerkræslagterier. Hertil leveres kyllingerne
i kasser, hvorfra de tages op og hænges i benene på et transportbånd. Herefter
føres kyllingens hoved gennem et elektrisk ledende vandbad, hvorved kyllingen
bedøves. Selve aflivningen sker ved, at båndet kører forbi roterende knive, der
skærer halsen af kyllingen. Denne metode er godkendt som Halal-slagtning.
Derfor er alle danske kyllinger, der slagtes på slagteri, slagtet efter
Halal-metoden. Efter aflivningen følger skoldning og plukning, hvorefter
indvoldene tages ud. Alt foregår automatisk.
Slagtning: Slagtningen starter med at der bliver udvalgt
de høns som skal slagtes. De bliver udvalgt ud fra alder, køn eller hvis der er
nogle der er bestemt aggressive over for andre høns eller mennesker.
Man plejer at slagte en høne når den
er 2-3 år gammel. Dyr over 3 år er for seje til at spise. Hanekyllinger slagtes
som regel inden vinteren, da det er en god ide at slagte inden
fældningssæsonen. Da det kan være svært at plukke en høne fyldt med fjerstubbe.
En af de acceptable måder til slagting af høns:
Når man har fundet den høne der skal
slagtes, tager man forsigtigt dyrets vinger ned omkring fødderne og holder godt
fast. Når man har et godt greb, med den ene hånd, kan man enten slå dyret hårdt
i nakken med et stykke træ, eller slå hovedet ind i en kant evt. på et hårdt
bord, hjørnet af hønsehuset el. lign. det sidste er lidt lettere end at ramme
den præcist i nakken med træet. Når dyret har fået slaget, strækker det
automatisk halsen, og mens man stadig holder godt ved, lægges dyret ned på
huggeblokken og hovedet hakkes af med en skarp økse. Nu holdes dyret ned i
papkassen med plasticposen, indtil al blodet er løbet af den og den er holdt op
med at sprælle - husk det er kun nerver, dyret er dødt!
Dyret løftes over i gryden med det
meget varme vand. De 70 grader gør at fjerene løsner sig tilpas til at de kan
rykkes af. Hvis vandet er for varmt, skoldes dyret således at skindet ryger af
ved plukning. Er vandet for koldt er fjerene besværlige at få af.
Efter få minutter i vandet, lægges dyret op på bordet, hvor det plukkes for alle fjer og dun. Det kan nogen gange være et rigtigt pillearbejde.
Efterfølgende skæres fødderne af i knæleddet ved at føre kniven hele vejen rundt og til sidst skære gennem brusk og led.
Slutteligt skæres hovedet af, dyret skylles grundigt, tørres, lægges på et rent spækkebræt og fjer, ben osv.
Efter få minutter i vandet, lægges dyret op på bordet, hvor det plukkes for alle fjer og dun. Det kan nogen gange være et rigtigt pillearbejde.
Efterfølgende skæres fødderne af i knæleddet ved at føre kniven hele vejen rundt og til sidst skære gennem brusk og led.
Slutteligt skæres hovedet af, dyret skylles grundigt, tørres, lægges på et rent spækkebræt og fjer, ben osv.
Æg produktion:
Burhøns:
En burhøne lægger æg i ca. 392 dage.
Hvorefter den udsættes (slagtes eller sælges).
En burhøne lægger ca. 335 æg, dvs. 6 æg om ugen.
En burhøne optager ca. 43kg foder i æglægningsperioden
Den mest udbredte form for
ægproduktion sker i æglægningsburer.
Der behøver ikke at være vinduer i
stalden. Hønerne må næbtrimmes, hvis det sker inden de er 10 dage gamle.
Der bliver lagt cirka 1,4 mia æg om
året i Danmark. Cirka 68% af æggene kommer fra burhøns, altså cirka 950
millioner om året.
I et normalt bur er der fire høns på en kvart kvadratmeter. Det
svarer til et areal som et ark A4 papir til hver burhøne. Og de kommer heller
ikke ud i det fri
De andre 32% æg kommer fra:
Skrabehøns som har lidt mere plads og
de lever kun i haler, men de er til slagtning. Og de kommer heller ikke ud i
det fri.
Fritgående høns som er høns som går i
en indhegning, som normale mennesker kan have. Men de bliver oftere syge end
burhøns.
Økologiske høns som også går i en
indhegning, har bedre leve forhold end andre høns, fordi at den for frisk luft
og kan gå inde dørs.
Økologiske høns:
Økologiske æg produceres på mange
måder ligesom æg fra fritgående høner, hvor nogle af de væsentligste forskelle
er, at hønerne får økologisk foder og ikke må næbtrimmes.
En økologisk høne:
Lægger æg i ca. 364 dage.
Hvorefter den udsættes (slagtes eller sælges).
En økologisk høne lægger omkring 274 æg svarende til 5
æg om ugen.
En økologisk høne optager ca. 40 kg foder i
æglægningsperioden.
Hvis man sammenligner burhøns med økologiske høns,
skal der ikke engang en tredje klasse til at udpege at de økologiske høns
selvfølgelig har det bedst, men der er også meget arbejde i det.
Fx skal landmanden skrive logbog hver eneste dag. De
skal fodres med noget specielt foder og de skal have mere plads end burhøns, så
der er plads til færre. Men er det ikke det værd? Hvis hønen får et godt liv
inden, gør det ikke også noget for dig? Du kan sidde og nyde dit spejlæg med
god samvittighed, da du ved, at den har haft et acceptabelt liv.
I dyreværnsloven paragraf 1, 2 og 3 står der:
§1 Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst
muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.
§ 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de
behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under
hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i
overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
§ 3. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal
indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses, jf. § 2. Det skal
herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under
optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr
og vind i overensstemmelse med deres behov.
-Men er det så ikke en overtrædelse af dyreværnsloven?
Burhønsene bliver ikke behandlet på en forsvarlig måde og de bliver ikke
beskyttet mod smerter, lidelser og angst. De sidder i så små bure, at de ikke
kan røre sig ud af fjerene, dermed også ingen bevægelses frihed? Burhønens
behov bliver på ingen måde til gode set og de bliver ikke behandlet med
omsorg….
De har også en lang varig ulempe. DE KAN IKKE BEVÆGE
SIG OG ER KLEMT INDE I ET LILLE BUR! Så burde burhøns ikke afskaffes?
Hønseavl:
De lægger æg om formiddagen. Når hønen
har lagt sine æg varmer hun det i nogle minutter og derefter begynder hun at
kavle. I gamle dage kunne høns lægge 145 æg om året, nu kan en god høne godt
lægge 240 æg om året.
Hanen vil flere gange om dagen parre
sig med de højest placerede høner i hakkeordnen. Parringen indledes som regel
med at hanen gør haneben ved at spankulere udstrakt om hvorefter hønen gør sin
ryg flad og går ned i knæ (bøjer ned i anklerne). Hanen springer op på hønens
ryg og tager fat i hendes nakkefjer for at holde balancen - høns har ingen ydre
kønsorganer, så det kræver samarbejde at få de to gatåbninger til at mødes. Efter
parringen ryster hønen fjerdragten på plads.
Eventuelle underordnede haner vil også
forsøge at snige sig til at parre hønsene. Hvis det lykkes uden at førerhanen
griber ind, vil det ofte være med lavere rangerende høner.
Hønsenes signaler:
Klukker: for at holde sammen på flokken og for at
markere deres personlige afstand til de andre høns.
Skarpt Gok Gok: kendte men mindre farlige trusler
Flaksen rundt med en advarende og alarmerende Gok
Gok!: for ukendte og muligvis meget farlige rovdyr.
Kyllingerne har en vedvarende sprød pippen, som hele
tiden orienter hønemoderen om hvor de opholder sig. Hun har så til gengæld en
speciel klukken, når hun har fundet noget spiseligt til dem. Lyden svarer til
hanens kald, når der er mad.
Hanen viser godter til hønerne: Han viser
mad til hønerne ved at samle det op med næbbet og smide det igen samtidig med
han siger god-mad-lyden. Han viser gode redesteder fx ved demonstrativt
at gå ind og ud af redekassen.
Hanen galer for at advare andre haner mod at trænge
ind på dens territorium, for at holde sammen på flokken og for at markere sig
som førerhane overfor resten af flokken. Hanen er kendt for at gale højt ved
solopgang, men den galer dog også på andre tidspunkter. Et højt, klart gal
giver indtryk af en stor hane.
-Det var en fornøjelse at have om
dette emne og vi håber at vi har givet vor viden om dette skønne dyr videreJ
