☟☟☟☟Tivoli støtter op om Copenhagen Fur☟☟☟☟

I torsdags aften sad jeg og så tv avisen, da et nyheds indslag slog mig. Tivoli har indgået en 3 årig kontrakt med Copenhagen Fur, som ikke kun indgår penge som sponsor til Tivoli, men i vil også kunne se til vinter, at nogle af Tivoli arbejderne går rundt med pels. Hvad er det for et signal Tivoli sender? Der har været en masse debatter op om dette, da mange mener at det fuldstændig smadre den illusion man har af Tivoli. Når man læser nogle af debatterne eller Tivolis side på Facebook, lyder det som om, at Tivoli vil miste besøger tal. Jeg vil da heller ikke være begejstret for, at tage i Tivoli i disse 3 år.

Tivoli hvordan kan i støtte op om dette?

Hvis i vil læse mere om selve minkfarmene og minkenes levevilkår m.m, har jeg skrevet et indlæg om det(meget længere nede) her er en genvej til det: http://pernille-nex.blogspot.dk/2011/12/mink-farme.html

Hvis i er imod det vil jeg opfordre jer til, at sætte dette billede som coverbillede på facebook og "Del"

Til vinter så boykot Canada Goose, for sådan har de det: http://anima.dk/kampagner/aktuelle-kampagner/pelsdyr/pelsfri-mode/boykot-canada-goose

Sådan har minkene det: http://anima.dk/mediecenter/film/pels/virkeligheden-paa-danske-minkfarme

Her er Tivolis side på Facebook: http://www.facebook.com/tivoli

Ellers så forsat god weekend :)

//Pernille Nexø

>>Rensdyr og ulve.

Rensdyrene i Alaska:

Hvert år i starten af sommeren drager rensdyrene på en 2 måneders lang ”togt”. Deres 2 måneders lange togt er på 300 km. De drager nord på, til de grønne enge samt alle de ny spirende planter. Alaska har en meget lang vinter og en meget kort sommer. Så det gælder om at komme nordpå hurtigst muligt, så de kan få mest nu af den korte sommer. Mange af rensdyrene er også drægtige på den lange rejse. Rensdyr vil helst føde det samme sted, hvor de selv blev født. Selv de tamme rensdyr drager nord på, når sommeren står ved døren. I den lange vinter lever rensdyrene, af de små afgrøder som ligger under sneen, ved at grave med deres hov i sneen, kommer de frem til dem.

Men det er ikke altid nemt at komme nord på. Rensdyrenes største fjende er ulven. De ved godt at når sommeren står ved døren, begynder rensdyrene at drage nord på. Derfor gør ulvene klar. Ulvene begynder at få unger på det tidspunkt, så der skal mere mad til end normalt. Det passer derfor fint, hvis de nedlægger et par rensdyr. 

Når rensdyrene endelig når frem, er de næsten nød til at bevæge sig hele tiden, pga af den kæmpe mængde myg, der meget gerne vil have blod til deres kommende unger.

Ulven rensdyrenes fjende: ulve er meget intelligente dyr. Ofte når i høre dem hyle, er det enten for at se om der er andre flokke ulve, inden på deres territorium eller for at samle flokken. Deres territorium rummer cirka 1000 km2. De har også en hvis struktur, når de skal hyle. Føre hanen starter, så kommer de næst magt fulde, og sådan kommer hele flokken på. 

Ulve kan nedlægge et bytte der er 6 gange større en den selv. Ulven er en af de bedste rovdyr, det hænger også sammen med deres intelligent. Når ulve skal jage, prøver de ofte at separere flokken, så de kan indificere hvor den/de svageste dyr i flokken er.  Når de har fundet det/de svageste dyr i flokken, udpeger de byttet/bytterne og går i aktion. Den jagt teknik minder meget gepardens og andre rovdyrs jagt teknikker. Der er dog et dyr, som har en forsvarsmekanisme i deres udseende, nemlig zebraen.

Zebraens striber hjælper med, at forvirre de rovdyr, som har indificeret dem som deres bytte. Når de løber, forvirre alle de striber med sort og hvid deres øjne, og gør det derfor sværere for rovdyret, at holde øjet på byttet.

USA here i come!

Jeg tager til USA i dag. Det vil sige at der kommer en masse indlæg hen af ugen, da jeg skriver en masse på flyet.
Jeg skal til New York, LA og San Diego.
I San Diego skal jeg i den kendte 'San Diego zoo' og i 'Sea world'. Jeg har været i Sea World før, og kan ikke vente til at komme derhen igen!:-)
De har nogle fantastiske shows og anlæggene til dyrene er også fede! En fed attraktion i det hele taget.
San Diego zoo har jeg aldrig været i, kun hørt, læst og set programmer om. Jeg er normalt ikke så glad for zoo's , da jeg ofte mener, at de har for små bure(dog ikke alle dyr) I San Diego zoo er abernes bur så stort, at det er et vandfald der inde! Det lyder fantatisk , og jeg glæder mig til at opleve det.

-der vil også komme billeder af Sea World og Sam Diego zoo. Hvor jeg også skriver en bedømmelse:-)
Indtil da på gensyn og nye ferien folkens:-)

//Pernille Nexø.

Vigtigt!!!!

http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/nyheder/braend-baalet-ikke-dyrene

Her kan i læse om, hvad i skal gøre inden i tænder et Sankt hans bål, så i sikre jer, at i ikke brænder nogle dyr.

xoxo Pernille Nexø.

Årgangstur i Frederiksberg have:-)

Jeg var med min årgang i Frederiksberg have hvor vi stødte på disse dyr:

Vi fandt denne døde ræv i søen, samt en død fiskehajren(den var også halv forspist)
Jeg satser på at ræven, var sprunget i efter fiskehajren, men ræven har dog været for dum dristig, og druknet. Selvom ræve godt kan svømme, men hvis den var kommet for langt ud eller fiskehajren have gjort den skade. 

Den grimme ælling.

Min Mail til ministeriet for fødevare, landbrug og fiskeri.

Jeg har skrevet denne mail til ministeriet for fødevare, landbrug og fiskeri, efter det projekt jeg havde om høns i biologi.

Jeg skrev dette til dem:

Til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Jeg er en pige på 13 år, som går meget op i dyrevelfærd m.m.

Jeg har længe ville skrive til jer, da der er en ting jeg undre mig over;

I dyreværnsloven paragraf 1, 2 og 3 står der:

§1 Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

§ 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

§ 3. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses, jf. § 2. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.

Hvis man går ud fra, hvad § 1,2 og 3 siger overskrides de. Burhønsene bliver ikke beskyttet mod væsentlige ulemper og lidelser, da de er lukket inde i et lille bitte bur, der er på størrelse med et A4 side papir. De har ingen bevægelsesfrihed, når de tilbringer hele deres liv i fangeskab, hvor de knap nok kan vende sig. Synes I selv at de bliver behandlet med omsorg, når man ikke engang kan tilbyde dem en ordenlig bund. De lever på en bund der er lavet af hønsenet, også er bunden oven i købet skrå, så æggene nemmere kan trille ned. Dvs. at de har endnu mindre plads. Mener I, at burhønens behov bliver tilgodeset? det vil jeg hvert fald ikke mene...

Hvis vi kigger på disse overtrædelser af dyreværnsloven, burde I så ikke træde ind? Jeg ved godt at rent økonomisk, skal der også være nogle æg, som dem med lavest indtægt, skal kunne betale. Men kan man ikke finde en måde hvor tingene mødes på midten? Fx 3-4 timer hvor de får lov til, at strække benene ude i den friskeluft, men stadig får den samme føde og måske et lidt større bur?   Jeg mener bare at der må være en anden måde, da den måde vi har nu ikke er specielt god, rent dyrevelfærds mæssigt. I såfald er den også ulovlig, da den ikke holder sig inden for dyreværnslovens rammer.

Høns er et hårdført dyr som derfor også er nemt at arbejde med, da den ikke kræver specielt meget, og er ca. alt ædende.  Det er også en af grundene til, at det er nemt at proppe høns i små burer da de ikke rigtig gør noget modstand. De heller ikke de klogeste dyr i dyreriget, så meget kan du gøre med dem. Det bliver selvfølelig udnyttet, med burhøns men selvom de intet modsand gør, har de det stadig skidt. Forstil dig at du er en burhøne, som aldrig ser dagens lys, aldrig får lov til at finde føde i jorden og aldrig får bevæget sig særlig meget, før du står med hovedet ind i en væg. Det er mod hønens natur, at være i så lille fangeskab, da de helst skal kunne bevæge sig rundt, hakke i jorden og støvbade. Jeg synes at det er trist, at se disse skabninger låst inde i et lille bur - Men er jeg den eneste der synes det?

Jeg håber I vil tage dette til jer og bruge det, da høns ikke bare skal udnyttes til penge, men også behandles med respekt.

Med venlig hilsen

Pernille Marie Nexø Jespersen.

De svarede:

Kære Pernille

 

Tak for din mail, som Fødevareministeriet har bedt Fødevarestyrelsen om at besvare.

 

Det er godt, at du interesserer dig for dyreværn, og sætter dig ind i reglerne i Dyreværnsloven.

 

Jeg kan fortælle dig, at det for nogle år siden blev besluttet at ændre reglerne for burhøns - og andre høner, der lægger de æg, vi spiser - i EU. Det betød, at den slags bure, som man traditionelt har holdt burhøns i, blev forbudt fra 1. januar 2012.

 

I stedet for har man tilladt en ny slags bure (stimulusberigede bure), hvor hønerne har lidt mere plads, og hvor der er både siddepinde og en redekasse, hvor hønerne kan lægge æg. Der skal også være et område med strøelse, hvor hønerne kan skrabe, hakke og støvbade. I modsætning til de gamle bure, tager de stimulusberigede bure altså hensyn til hønernes adfærdsmæssige behov på nogle vigtige punkter.

 

De æg, der sælges som "buræg" i butikkerne, og som er produceret i Danmark, kommer altså nu fra stimulusberigede bure.

 

Bortset fra "buræg" kan man købe æg fra såkaldt alternative systemer (skrabeæg, æg fra fritgående høner og økologiske æg), hvor hønerne ikke holdes i bure. 

 

Hvis du er interesseret, kan du finde flere oplysninger om dyrevelfærd på Fødevarestyrelsens hjemmside, www.fvst.dk

 

Med venlig hilsen

 

Susanne K. Larsen

 

 -Det var et dejligt svar, at få tilbage da hun fortalte om de nye burer. Men jeg har dog stadig på min mistanke, at der er nogle landmænd med burhøns der ikke overholder reglerne omkring deres levevilkår.

xoxo

Pernille Nexø.

Vi spreder sæd.

I kender sikkert til dette denne reklame, på de fleste af tog stationerne rundt omkring i Danmark. I undre jer sikkert også hvad det handler om. Nu skal i høre;

Vi har jo som,  de fleste af os ved, en stor produktion i svin. Vores svin er også ret eftertragtet rundt omkring i verden fx. p.g.a af deres lave forbrug af foder. Derfor eksportere og sælger vi, vor svins sæd rundt til andre lande. Der er en stor interesse i vor svine sæd, fx. i 2011 blev der solgt og produceret 5 mio. doser sæd, til andre lande, som brugte det til produktion af slagtesvin. Vi solgte også nogle, af vor kommende moderdyr. Vi fik solgt 1,6 polter(søer) til svineproduktion verden over. I alt tjente vi 1,3 mia. i 2011. Vi sælger specielt til EU, Rusland, USA og Brasilien. Vi er også ved, at blive producenter til Kina.

-Så nu ved i til næste gang, hvad plakaten samt kampagnen handler om:-)

xoxo

Pernille Nexø.

Weeeeeeee!

Dyrenes beskyttelse har lavet deres eget mærke, som hedder " Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse". Det kan du støde på i supermarkedet, hvor det er som emballage på kødpakkerne. Det betyder, at kødet er "godkendt" rent dyrevelfærds mæssigt og med deres føde.

her kan i læse mere og se deres reklame video:
http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/hvad-kan-du-g%C3%B8re/lev-dyrevenligt/spis-dyrevenligt

Undskyld

Her for tiden har der været meget at se til....
Jeg har både haft fødselsdag, været til DM i skole fodbold, haft lidt problemmer med venner og sådan også selvfølgelig klassikeren lektier-.-'
Så der går nok lidt tid, før jeg skrive igen men hold øje!
I mellem tiden så gå ind på dyrenes beskyttelses hjemmeside, der kan du finde en masse spændende og nyttigt!
Btw; er der nogle der ved hvor man kan købe en WWF trøje?:-)

Xoxo

Pernille Nexø.

Her er et billede jeg tog i sidste sommeres, lidt stolt;-D

Den lille afleverings opgave:-)

Det står kun det væsentlige, da resten af vores klasse skulle kunne bruge det som notater.

Når du går hen til køledisken i supermarkedet, for at købe en kylling. Tænker du så over hvordan dyret har haft det inden? eller hvilken lidelser det har gået igennem for at ligge på netop din tallerken fredag aften?

Vi mennesker tænker nogle gange for meget på os selv. Selvom om dyrene er længere nede i fødekæden end os, så er det ingen undskyldning for at behandle dyrene på en horrible måde.

Vi vil komme ind på både slagtekyllinger, æg læggende høns, signaler og avl, men vi starter med kødproduktion,                                                                                                                                                                                                                                                         så god fornøjelse fra Sofie Krumbach, Tim Clausen, Johan Isak Fink Lundtoft, Kristian Helmsmark og Pernille Nexø J

 

Biologi maj 2012.

Kødproduktion i det konventionelle: Da slagtekyllinger ofte går tæt sammen på grund af ren økonomiske fordele er der dog også ulemper. Den hønsefarm som Kentucky Fried Chicken får deres kyllinger fra, der skærer de det yderste af deres næb af, for at undgå at de skader hinanden. Det sker når de er helt små. Man tager en brændende varm kniv og skærer det yderste af næbbet af. Desværre sker der ofte det at når de bliver lidt større får de svært ved at tage maden op fra jorden og kan gå hen og sulte ihjel. De dør dog ikke af sult men når de bliver alt for svage og ikke kan rejse sig op bliver de ofte trampet ihjel, da kyllingerne står så tætte sammen.

Nogle steder bliver kyllingerne fedet så meget op ved hjælp af hormoner, at kyllingens krop er som fuldvoksen, men deres ben og hjerte er som kylling. Det der ofte sker er enten at deres ben ikke kan holde dem oppe eller at de får hjerte stop, da de ikke kan bevæge sig i den fortættede kyllingehal og hjertet ikke er vokset med kroppen så det skal arbejde dobbelt så hårdt. Hvis deres ben ikke kan holde dem ender de med at ligge på jorden og blive trampet ihjel af den store kylling mængde.

Kødproduktion økologisk:

Flokke med økologiske høner består af op til 3.000 dyr.

Der er krav om vinduer i staldene, så der kan komme dagslys ind. Der skal være reder og siddepinde til hønerne. Der må maksimalt være 6 høner pr. m²  i nettoareal, som er ”ren plads” det betyder at der ikke må stå noget på den m2. Derudover skal mindst 1/3 af gulvarealet være dækket med enten strå, høvlspåner, sand eller tørv.

Hønsegårdens størrelse skal minimum svare til 4 m² pr. høne, hvor jorden overvejende skal være dækket af græs. Derudover skal der være mere end én hønsegård, sådan så de enkelte hønsegårde kan være fri for høner mindst ét år af gangen.

Fjerkræ til både kød- og ægproduktion skal være under 3 dage gamle ved indsættelse i det økologiske system.

Behandling

Der er særlige krav til slagtealder for alle fjerkræarter.

Særlige regler for velfærd omfatter bl.a. max. grænser for dødelighed og fjerpilning.

Næbtrimning er ikke tilladt.

Vaccination er tilladt, og tæller ikke som en behandling.

Fjerkræ der er behandlet med fx antibiotika mere end én gang, kan ikke sælges som økologisk.

Alle behandlinger eller indgreb i den økologiske hønse flok skal føres i en logbog.

Slagtekyllingernes liv

Slagtekyllingernes liv starter den samme dag som de er født, og ender 40 dage efter. De kommer fra rugerierne rundt omkring i landet. Produktionen af rugeæg til slagtekyllinger sker i særlige stalde. Hver hane har 10 høner som han skal befrugte og der er derfor flere høner end haner. Hønerne ligger æg når de er 22 uger gamle, og lever til de er 62 uger gamle. I de 40 uger den lever i ligger den ca. 140-150 æg. Det er dog ikke alle kyllingerne der kommer ud af æggene som der bliver brugt. Kylling farmene kan ikke bruge haner, da haner er dominerende og der risikeres at komme hanekamp. Når kyllingerne er klækket ud bliver de sat på et transportbånd hvor der står nogle og tjekker om det er hanner eller hunner. Hvis det viser sig at være en han så bliver den smidt ned i et gas kar og gasses. trist.

Der bliver ca. leveret 40.000 kyllinger til kyllingefarmene. I kyllingefarmenes stalder hvor kyllingerne lever skal temperaturen ca. være 32-33 grader. Temperaturen sænkes til 31 grader efter den første uge og efter 30 dage til 21 grader. Da de har brug for mere varme når de er små og nyklækkede.

Kyllingeproducenten går gennem stalden flere gange dagligt, for at inspicere kyllingerne. Producenten kan bl.a. bedømme kyllingerne på, hvordan de opfører sig og hvordan de pipper. Eventuelle døde kyllinger indsamles og syge eller svage kyllinger aflives. Siden slutningen af 1980'erne har man i den danske kyllingeproduktion været meget opmærksomme på, at kyllingerne kan være inficerede med Salmonella. bakterierne gør som hovedregel ikke kyllingerne syge, men hvis de via madvarer når frem til mennesker i et tilstrækkeligt højt antal, kan mennesker blive syge

Kyllingerne indfanges med en særlig fangemaskine. Fangemaskinen består af en lille traktor med et påmonteret transportbånd. I den ene ende af transportbåndet sidder nogle roterende cylindre med bløde, lange ’gummifingre’. Det kaldes et "fangehoved". En operatør bevæger langsomt fangehovedet ind mellem kyllingerne, der føres op på transportbåndet. Kyllingerne køres til den anden ende af transportbåndet, hvor de anbringes i plastkasser og bliver transporteret til slagteriet.

Lidt over 1/3 af det fjerkrækød, der sælges i Danmark, er produceret i andre lande.

Forbruget af antibiotika i den samlede europæiske kødproduktion ligger mellem 68-165 milligram pr. kilo kød. Danske landmænd bruger 53 mg pr. kilo kød, men niveauet er lavere i de andre nordiske lande. Antibiotikaresistens udgør ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, en af de største trusler mod menneskesundheden. En trussel, der kun kan bekæmpes, hvis overforbruget af antibiotika ophører. Videnskaben viser en klar sammenhæng mellem forbruget af antibiotika til dyr og forekomsten af resistente bakterier i dyr, der overføres til mennesker gennem kød.

Hyppigste slagtnings metode: Fjerkræ som kyllinger slagtes på fjerkræslagterier. Hertil leveres kyllingerne i kasser, hvorfra de tages op og hænges i benene på et transportbånd. Herefter føres kyllingens hoved gennem et elektrisk ledende vandbad, hvorved kyllingen bedøves. Selve aflivningen sker ved, at båndet kører forbi roterende knive, der skærer halsen af kyllingen. Denne metode er godkendt som Halal-slagtning. Derfor er alle danske kyllinger, der slagtes på slagteri, slagtet efter Halal-metoden. Efter aflivningen følger skoldning og plukning, hvorefter indvoldene tages ud. Alt foregår automatisk.

Slagtning: Slagtningen starter med at der bliver udvalgt de høns som skal slagtes. De bliver udvalgt ud fra alder, køn eller hvis der er nogle der er bestemt aggressive over for andre høns eller mennesker. 

Man plejer at slagte en høne når den er 2-3 år gammel. Dyr over 3 år er for seje til at spise. Hanekyllinger slagtes som regel inden vinteren, da det er en god ide at slagte inden fældningssæsonen. Da det kan være svært at plukke en høne fyldt med fjerstubbe.

En af de acceptable måder til slagting af høns:

Når man har fundet den høne der skal slagtes, tager man forsigtigt dyrets vinger ned omkring fødderne og holder godt fast. Når man har et godt greb, med den ene hånd, kan man enten slå dyret hårdt i nakken med et stykke træ, eller slå hovedet ind i en kant evt. på et hårdt bord, hjørnet af hønsehuset el. lign. det sidste er lidt lettere end at ramme den præcist i nakken med træet. Når dyret har fået slaget, strækker det automatisk halsen, og mens man stadig holder godt ved, lægges dyret ned på huggeblokken og hovedet hakkes af med en skarp økse. Nu holdes dyret ned i papkassen med plasticposen, indtil al blodet er løbet af den og den er holdt op med at sprælle - husk det er kun nerver, dyret er dødt!

Dyret løftes over i gryden med det meget varme vand. De 70 grader gør at fjerene løsner sig tilpas til at de kan rykkes af. Hvis vandet er for varmt, skoldes dyret således at skindet ryger af ved plukning. Er vandet for koldt er fjerene besværlige at få af.
Efter få minutter i vandet, lægges dyret op på bordet, hvor det plukkes for alle fjer og dun. Det kan nogen gange være et rigtigt pillearbejde.
Efterfølgende skæres fødderne af i knæleddet ved at føre kniven hele vejen rundt og til sidst skære gennem brusk og led.
Slutteligt skæres hovedet af, dyret skylles grundigt, tørres, lægges på et rent spækkebræt og fjer, ben osv.

Æg produktion:

Burhøns:

En burhøne lægger æg i ca. 392 dage.

Hvorefter den udsættes (slagtes eller sælges).

En burhøne lægger ca. 335 æg, dvs. 6 æg om ugen.

En burhøne optager ca. 43kg foder i æglægningsperioden

Den mest udbredte form for ægproduktion sker i æglægningsburer.

Der behøver ikke at være vinduer i stalden. Hønerne må næbtrimmes, hvis det sker inden de er 10 dage gamle.

Der bliver lagt cirka 1,4 mia æg om året i Danmark. Cirka 68% af æggene kommer fra burhøns, altså cirka 950 millioner om året.

I et normalt bur er der fire høns på en kvart kvadratmeter. Det svarer til et areal som et ark A4 papir til hver burhøne. Og de kommer heller ikke ud i det fri

 De andre 32% æg kommer fra:

Skrabehøns som har lidt mere plads og de lever kun i haler, men de er til slagtning. Og de kommer heller ikke ud i det fri.

Fritgående høns som er høns som går i en indhegning, som normale mennesker kan have. Men de bliver oftere syge end burhøns.

Økologiske høns som også går i en indhegning, har bedre leve forhold end andre høns, fordi at den for frisk luft og kan gå inde dørs.

Økologiske høns:

Økologiske æg produceres på mange måder ligesom æg fra fritgående høner, hvor nogle af de væsentligste forskelle er, at hønerne får økologisk foder og ikke må næbtrimmes.

En økologisk høne:

Lægger æg i ca. 364 dage.

Hvorefter den udsættes (slagtes eller sælges).

En økologisk høne lægger omkring 274 æg svarende til 5 æg om ugen.

En økologisk høne optager ca. 40 kg foder i æglægningsperioden.

Hvis man sammenligner burhøns med økologiske høns, skal der ikke engang en tredje klasse til at udpege at de økologiske høns selvfølgelig har det bedst, men der er også meget arbejde i det.

Fx skal landmanden skrive logbog hver eneste dag. De skal fodres med noget specielt foder og de skal have mere plads end burhøns, så der er plads til færre. Men er det ikke det værd? Hvis hønen får et godt liv inden, gør det ikke også noget for dig? Du kan sidde og nyde dit spejlæg med god samvittighed, da du ved, at den har haft et acceptabelt liv.

I dyreværnsloven paragraf 1, 2 og 3 står der:

§1 Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

§ 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

§ 3. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses, jf. § 2. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.

-Men er det så ikke en overtrædelse af dyreværnsloven? Burhønsene bliver ikke behandlet på en forsvarlig måde og de bliver ikke beskyttet mod smerter, lidelser og angst. De sidder i så små bure, at de ikke kan røre sig ud af fjerene, dermed også ingen bevægelses frihed? Burhønens behov bliver på ingen måde til gode set og de bliver ikke behandlet med omsorg….

De har også en lang varig ulempe. DE KAN IKKE BEVÆGE SIG OG ER KLEMT INDE I ET LILLE BUR! Så burde burhøns ikke afskaffes?

Hønseavl:

De lægger æg om formiddagen. Når hønen har lagt sine æg varmer hun det i nogle minutter og derefter begynder hun at kavle. I gamle dage kunne høns lægge 145 æg om året, nu kan en god høne godt lægge 240 æg om året.

Hanen vil flere gange om dagen parre sig med de højest placerede høner i hakkeordnen. Parringen indledes som regel med at hanen gør haneben ved at spankulere udstrakt om hvorefter hønen gør sin ryg flad og går ned i knæ (bøjer ned i anklerne). Hanen springer op på hønens ryg og tager fat i hendes nakkefjer for at holde balancen - høns har ingen ydre kønsorganer, så det kræver samarbejde at få de to gatåbninger til at mødes. Efter parringen ryster hønen fjerdragten på plads.

Eventuelle underordnede haner vil også forsøge at snige sig til at parre hønsene. Hvis det lykkes uden at førerhanen griber ind, vil det ofte være med lavere rangerende høner.

Hønsenes signaler:

Klukker: for at holde sammen på flokken og for at markere deres personlige afstand til de andre høns.

Skarpt Gok Gok: kendte men mindre farlige trusler

Flaksen rundt med en advarende og alarmerende Gok Gok!: for ukendte og muligvis meget farlige rovdyr.

Kyllingerne har en vedvarende sprød pippen, som hele tiden orienter hønemoderen om hvor de opholder sig. Hun har så til gengæld en speciel klukken, når hun har fundet noget spiseligt til dem. Lyden svarer til hanens kald, når der er mad.

Hanen viser godter til hønerne: Han viser mad til hønerne ved at samle det op med næbbet og smide det igen samtidig med han siger god-mad-lyden. Han viser gode redesteder fx ved demonstrativt at gå ind og ud af redekassen.

Hanen galer for at advare andre haner mod at trænge ind på dens territorium, for at holde sammen på flokken og for at markere sig som førerhane overfor resten af flokken. Hanen er kendt for at gale højt ved solopgang, men den galer dog også på andre tidspunkter. Et højt, klart gal giver indtryk af en stor hane.

-Det var en fornøjelse at have om dette emne og vi håber at vi har givet vor viden om dette skønne dyr videreJ

Høns

Mit Biologi projekt er nu slut, så jeg vil ligge vores lille skriftlige aflevering ud her;-)
Det gik godt, og min gruppe og jeg får respons tilbage i næste næste uge, da jeg skal til DM i skole fodbold i næste uge:-)

I mellem tiden så gå lige ind på dyrenes beskyttelses hjemmeside omkring adoption af dyr(link længere nede) Jeg fandt en masse søde dyr, som meget gerne måtte komme hjem hos mig:-)
http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/hvem-er-vi/beredskab/internater/find-dyr

Nå men næste indlæg bliver vores skriftlige aflevering(Ikke rettet i gennem for stavefejl, da det ikke var vigtigt)

Zoologisk museum

Haløjsa!

I Fredags(storbededag) tog mig og min mor på zoologisk museum, da der var en stor edderkop udstilling.
Jeg blev dog lidt skuffet, som den dyrelsker jeg er...
Edderkoppernes burer var rædselsfulde. Deres bur bestod af en plastik bund, et glas bur og så havde de ikke engang gået ordentligt græs! Det var kunstigt...
Og som prikken over i'et havde de et stykke træ som stod skråt igennem buret..
Jeg tog nogle billeder som kommer længere nede i dette indlæg, der kan i måske se hvad jeg mener.

Men ellers var det lærerigt og spændende, specielt for dem der synes, at dyr er fascinerenede.
Det kan klart anbefales!
Jeg så både to kornsnore blive fodret og jeg holde en edderkop! AMAZING!

Noget om edderkopper: Der er fundet edderkopper i atmosfæren!O.o
En gang ville man finde ud af om der var liv i atmosfæren, så man spændte net bag på nogle fly og da de landede tjekkede man deres net. Man fandt små edderkopunger! Grunden til at de havner derop er, at de spænder spindelvæv på deres fødder og venter på at blive taget af vinden. Jeg ved dog ikke hvordan de holder sig i live der oppe:-) Man fandt dem på 10 km. højde over jorden dvs. i troposfære.


Her kan i se et stort edderkoppespind. Det er lavet af små edderkopper der lever i Madagaskar. Deres spind holder kun i 6-8 timer, så for at det ikke går til spilde spiser de det efter de 6-8 timer. De kan bruge 95% af det, som består af proteiner. Når jeg siger at det kun holder i 6-8 timer, mener jeg at det "lim" de bruger for at kunne fange insekterne falmer, og det bliver derfor nytteløst:

Her kan i se skelettet af en kaskelothval:

Holder en edderkop AWESOME!

Edderkoppestol:

Deres burer...En af deres vandedderkopper lå også død i vand overfladen:-(

Goliath edderkoppen: kan blive på størrelse med en tallerken..O.o

Ligeheden mellem os og chimpansen læg mærke til knogleopbygningen på vores og chimpansens ryg:

Største dovendyr:

Og andet:

Til sidst har jeg også lige en video fra youtube jeg faldt over, som handler om hvordan hunde rigtig drikker: http://www.youtube.com/watch?v=63Ch2pNkZwU

Fik ny computer så kunne ikke skrive, da jeg havdeglemt min gmail, men har fundet den:-)

xoxo

PernilleNexø.<3